Kære alle

Kunne du tænke dig at give et nap med til vores fællesopgaver, så har vi brug for dig. Læs mere i de vedhæftede beskrivelser.

Fælles for alle opgaverne er, at de kan deles mellem flere personer, så giv endelig lyd fra dig, hvis du ikke synes du kan påtage dig hele opgaven alene.

Der vil for alle stillinger blive udbetalt et skattefrit vederlag.

Stillingsopslag Flaghejsning.pdf

Stillingsopslag Toiletrengøring.pdf

Stillingsopslag ekstra medhjælper til ukrudstrydning.pdf

Vi glæder os til at høre fra dig

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

Sandet i den lille sandkasse skal som vanligt tømmes så vi kan komme nyt friskt sand i.
I er derfor velkomne til at hente sandet gratis.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Flagstang ned 29/3, parkering på festpladsen indskrænket

Kære alle

Vi skal have lagt flagstangen ned nu på torsdag 29. marts fra 10:00 – 15:00.

Der må derfor ikke parkeres på siderne af flagstangen, og tværs over til bænken på modsatte side, i tidsrummet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~
Forslag til generalforsamlingen – deadline 1. marts 2024

Kære alle

En reminder på, at forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts 2024.

Vi har vedhæftet en skabelon der med fordel kan bruges, hvis du har et forslag der skal behandles på generalforsamlingen.

Forslag til generalforsamlingen 2024 Skabelon.pdf

Hvis du har brug for hjælp til at formulere dit forslag af bestyrelsen, så henvend dig i god tid, inden fristen for indlevering af forslag, så vil vi forsøge at hjælpe dig. Kontakt os pr. mail på hfsano@hfsano.dk
NB! Bestyrelsen kan hjælpe med at udforme forslaget, men kan ikke stilles til ansvar for udfaldet af afstemningen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære medlemmer i Sano

Bestyrelsen har valgt at oprette to udvalg, og vil gerne invitere interesserede medlemmer til at deltage. Der er mulighed for at deltage i et eller begge udvalg.

Vedligeholdelsesudvalg:

Vi har fået de to fælleshuse gennemgået af en byggesagkyndig og de har udarbejdet en rapport for hvert af husene.

Har du interesse i at deltage i et udvalg der skal gennemgå rapporterne og lægge en plan for, hvordan vi skal prioritere vedligeholdelsen af de to bygninger, indhente tilbud og måske også have kontakt til håndværkerne, så er du meget velkommen til at deltage.

Første møde skydes i gang nu på tirsdag 27/2-2024 kl. 16:00 på kontoret, hvor B.K. Consult vil komme og fortælle om rapporterne og hvordan de skal læses og forstås. Kan du ikke deltage den dag, men ønsker at være med i udvalget kan det sagtens lade sig gøre.

Grundværdiudvalg:

 Vi har ligesom resten af Danmark fået en ny vurdering af grunden, der betyder at vi er steget fra en vurdering på 5.870.700 kr. til foreløbigt 214.033.000 kr.

Har du interesse i at deltage i udvalget, vil dette skulle indhente salgspriser på de omkringliggende lignende ejendomme og derudfra vurdere om vores grundværdi er rimelig. Er den ikke det, skal en klage til Skat udfærdiges og sendes.

Bestyrelsen vil være repræsenterede i begge udvalg.

Ønsker du at deltage i ét eller begge udvalg, så svar hurtigst muligt tilbage på denne mail.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Generalforsamling 2024 – Reservér dagen

Kære alle i Sano

H/F Sanos ordinære generalforsamling vil blive afholdt mandag 22. april 2024 kl. 18:30 i Skottegårdsskolens teatersal, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts 2024.

Vi har vedhæftet en skabelon der med fordel kan bruges, hvis du har et forslag der skal behandles på generalforsamlingen.

Forslag til generalforsamlingen – Skabelon.pdf

Hvis du har brug for hjælp til at formulere dit forslag af bestyrelsen, så henvend dig i god tid, inden fristen for indlevering af forslag, så vil vi forsøge at hjælpe dig. Kontakt os pr. mail påhfsano@hfsano.dk
NB! Bestyrelsen kan hjælpe med at udforme forslaget, men kan ikke stilles til ansvar for udfaldet af afstemningen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Den ene pumpe afgiver alarm og der er derfor bestilt pumpeeftersyn mandag 29/01-2024 kl. 08:00 til ca. 11:00.

I den forbindelse vil Hovedvejen være spærret for gennemkørsel.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Glædelig bagjul og håber I alle er kommet godt ind i det nye år.

Året er begyndt med en del frost, og med de mildere temperaturer, der kommer nu, kan en frostsprængning af vandrør vise sig, især hvis man ikke har fået lukket for sit vand og blæst rørene igennem.

Vi vil derfor opfordre medlemmerne at kigge forbi deres haver og kontrollere at alt er som det skal være, da det kan løbe op i mange penge for vandskader og vandafgift.

Skulle du på din tur i haven opdage at et medlems vandrør er sprunget, kan du henvende dig til bestyrelsen, der vil kontakte det berørte medlem.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Julehilsen fra bestyrelsen

Kære alle

Så sænkede julefreden sig i Sano og endda med et lille drys sne her på lillejuleaftensdag.

I det snart forgangne år, har vi senest haft travlt med at få overdraget mange af de økonomiske opgaver til Øens Ejendomsadministration. Det er gået godt og vi har stadig en nogle små detaljer der skal falde helt på plads mellem bestyrelsen og Øens.

Derudover begyndte vi i år med at tage hul på vores vedligeholdelsesplan med at udskifte de store el-fordelingsskabe, de var mere end klar til at blive udskiftet, så det var en stor lettelse de holdt så længe.

Vi har også fået udarbejdet bygningsrapporter over de to bygninger vi ejer; festhuset og marketenderbygningen. Med dem kan vi skabe os et overblik over de ting der skal udbedres og prioritere mellem dem.

Vi fik også i år en opdateret renovationsordning, hvor vi skulle til at sortere endnu mere, det har givet os flere spande på festpladsen, hvilket fik os til at kigge vores ordning igennem. Det har resulteret i at vi fra næste sæson har skiftet den store ophaler ud med de billigere og mindre restaffaldsspande. Erik, der samtidig med blev udnævnt som affaldsansvarlig kigger på, sammen med resten af bestyrelsen, om vi kan stille vores spande på en mere hensigtsmæssig måde.

Desværre er afgiften for renovation i hele Tårnby eksploderet, dette gælder også for os. Vi går fra, i runde tal, 175.000 kr til 270.000 kr.

Kontortiden blev skiftet fra søndag formiddag til onsdag aften. Dette har i taget godt imod og har givet os i bestyrelsen en større fleksibilitet, så den ordning fortsætter vi med i den nye sæson.

København Kommune indførte deres P-Zoner 1. december, så nu kan de af os der ikke bor i Kastrup Zone, ikke længere parkere der. Parkeringsudvalget arbejder på flere strategier for at påvirke politikerne i Tårnby, for at åbne op for en kolonihavelicens, magen til den som København har vedtaget.

Vi har også sagt velkommen til 4 nye sæt haveejere i vores lille haveforening og farvel og tak for denne gang til dem der rejste.

I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår, på gensyn i det nye år.

Linda, Nanna, Claus, Anja, Erik, Laura og Michael.

~

Kære alle

Vi overgik til Øens ejendomsadministration 1. oktober i år, og vi har arbejdet hårdt for at overføre alle relevante dokumenter og rettigheder til dem.

I som medlemmer burde ikke opleve den store forskel i dagligdagen, da Øens kun overtager den økonomiske administration.

Al information kommer stadigvæk fra os i Bestyrelsen og det er stadigvæk os i skal henvende jer til, helt som i plejer.

Som i nok har bemærket er den betalingsaftale i hidtil har haft med Sano opsagt og i skal derfor tilmelde jer endnu engang med næste betaling, da det ikke var teknisk muligt at overføre.

Betalingen for næste kvartal kommer på mail fra Øens til jer der er mailmodtagere snarest. Vi i bestyrelsen sender det via post til dem der er postmodtagere.
I kan læse en mere udførlig forklaring og vejledning i vedhæftede velkomstbrev fra Øens.

Velkomstbrev.pdf

ØENS Brochure.pdf

Bemærk; kontakt kun Øens, hvis i har spørgsmål om kvartalsbetalingen eller vandregnskab, da alle andre henvendelser koster et gebyr som man som medlem selv skal betale. Hvis du er i tvivl, så er du som altid velkommen til at kontakte bestyrelsen først.

Vi glæder os til samarbejdet med Øens.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Så er de to elskabe skiftet og strømmen er slået til igen.

Desværre blev en telefonledning gravet over i processen ved skab 1 og TDC blev kontaktet med det samme.

TDC kan ikke sige hvornår de kommer, andet end at det bliver inden 10. november kl 16:00.

Derfor bliver hullet ved skab 1 først retableret efter TDC har været her.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

En reminder til alle om at parkering på festpladsen, udover af-og pålæsning i 30 minutter, ikke er tilladt, dette gælder hele året jf vores ordensregler:

Parkering på festpladsen forbudt

A) Parkering i haveforeningen er forbudt hele året.

B) Køretøjer (herunder cykler) må ikke henstilles i havegangene.

C) Af – og pålæsning er tilladt, men kun fra festpladsen og må max tage en 1/2 time. Hovedvejen skal holdes fri, standsning er dog tilladt, køretøjet kan fjernes umiddelbart, hvis behov herfor opstår.

Der kan komme på tale, at ulovligt parkerede biler bliver bugseret væk, for ejerens regning.

I øjeblikket holder en sølvgrå Audi parkeret, denne bedes fjernet omgående.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle.

Der er opstået tvivl om hvornår strømmen er afbrudt i hele foreningen, da teksten kunne forstås på flere måder.

Strømmen er afbrudt tirsdag 7/11 kl 07:30 – 18:00 og igen onsdag 8/11 kl. 07:30-18:00

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle.

Så lykkedes det at finde en ny graveentreprenør og udskiftningen af elskabene finder sted mandag – torsdag i uge 45.

Der vil være begrænset/ingen adgang på hovedvejen mens arbejdet foregår.

Planen er som følger:

Det er slukket for HELE kolonihaveforeningen tirsdag d. 7/11 og onsdag den 8/11 ml. 07.30 og 18.00.  

Uge 45

Mandag d. 6/11

Opgravning foran kabelskabene så vi kan skifte disse tirsdag og onsdag.

Tirsdag 7/11

Demontering og optagning af skab nr. 1.

Klargøring af kabler for nyt skab.

Sætning af nyt skab

Montering af nyt skab.

Test og afprøvning.

Onsdag 8/11

Demontering og optagning af skab nr. 3.

Klargøring af kabler for nyt skab.

Sætning af nyt skab

Montering af nyt skab.

Test og afprøvning.

Torsdag 9/11:

Reetablering omkring skabene.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

AFLYSNING af udskiftning af eltavler i uge 43

Kære alle

Den planlagte udskiftning af eltavler man-tors i uge 43 bliver desværre rykket da graveentreprenøren har været så uheldig at brække armen.

El-Strøm arbejder på højtryk for at finde en ny graveentreprenør, men kunne ikke finde en erstatning med så kort varsel.

I vil høre mere, så snart nye datoer er sat.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Grundet sygdom er pumpeeftersynet rykket til torsdag 26/10 ca. 08:00-12:00, Hovedvejen er derfor spærret i dette tidsrum.

Den samme dag er der retablering efter udskiftning af el- tavlerne, hvorfor der er en del aktivitet på hovedvejen den dag af forskellige aktører.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

I uge 43 mandag – torsdag bliver vores to store elskabe udskiftet. Der vil være begrænset adgang i hele perioden.

Der er slukket for HELE kolonihaveforeningen tirsdag d. 24/10 og onsdag den 25/10 ml. 07.30 og 18.00.  

Mandag d. 23/10

Opgravning foran kabelskabene så vi kan skifte disse tirsdag og onsdag.

Tirsdag 24/10

Demontering og optagning af skab nr. 1.

Klargøring af kabler for nyt skab.

Sætning af nyt skab

Montering af nyt skab.

Test og afprøvning.

Onsdag 25/10

Demontering og optagning af skab nr. 3.

Klargøring af kabler for nyt skab.

Sætning af nyt skab

Montering af nyt skab.

Test og afprøvning.

Torsdag 26/10:

Retablering omkring skabene.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Til orientering bliver der fortaget eftersyn og service på pumperne i Sano. Samtidig bliver pumpebrønd 1 + 2 rengjort.

Det bliver foretaget tirsdag den 17. oktober 2023,

Det betyder at Hovedvejen vil være spæret fra kl. 08.00 – ca. 12.00, denne dato.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano og Jens, Kloakudvalget

~

Kære alle

Så lykkedes det at få oplyst en dato for fjernelse af den store container.

Den bliver kørt væk i uge 41, det var ikke muligt for dem at sige en præcis dag, da de endnu ikke havde lagt kørselsplaner.

Vi kan smide restaffald i containeren indtil den er væk. Andre fraktioner skal smides ud på genbrugsstationen eller på egen vinteradresse. Vi vil blive pålagt et sorteringsgebyr, hvis containeren bliver brugt til andet end restaffald.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Så er vi trådt ind i kolonihavesæsonens sidste måned og vi vil derfor traditionen tro invitere til ”Flag ned” i festhuset søndag 24/9 kl 16:00.

Ulla har sørget for at smøre lidt snitter til os, drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Igen i år vil der være levende musik.

Vi håber at se så mange som muligt til en hyggelig stund, så vi kan ønske tak for i år og på gensyn næste år.

Vel mødt

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~
Kære alle
Sano holder sommerfest lørdag den 29. juli og yderligere information  kan findes i den sendte invitation fra bestyrelsen.
Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle
 Her kommer en lille reminder om at alle skal overholde ordensreglerne i Sano:
– Husk at luge foran jeres hække og holde stien foran jeres have ud til midten af stien!
– Husk også at hække max må være 180 cm. høje. For de haver der har hæk ud til hovedvejen, gælder at hækken ikke må gå ud over den asfalterede vej.
– Haverne skal være i ordentlig stand, selvfølgelig med nogle frihedsgrader, men affald og rod skal væk – også ift. problemer med rotter.
Det er vigtigt at vi alle bidrager til at vi har en dejlig haveforening.
Med venlig hilsen

 Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Vi har ændret kontortider, så vi kan fremover træffes på kontoret onsdage 18:30-19:00. Vi har første kontortid nu på onsdag 10/05-2023.

Kontortiden om søndagen er hermed afskaffet.

Vi vil også indskærpe at brugen af åben ild i foreningen ikke er tilladt jf vores ordensregler. Vi ligger med vores huse rigtigt tæt på hinanden og selv en lille glød kan antænde en større brand, som den der for nyligt fandt sted i Haveforeningen Musikbyen.

Åben ild er bl.a.: Bålfade, bål steder, afbrænding af haveaffald, udendørs pejse etc.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Kloakudvalget orienterer at det årlige pumpeeftersyn i Sano finder sted:

Tirsdag den 18. april 2023, mellem kl. 07.30 til ca. 11.30.

I den periode vil Hovedvejen være spærret for ind- og udkørsel.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Så har vores affaldsansvarlige Erik Ebert, været rundt og dele de nye grønne madaffaldsspande samt bionedbrydelige poser ud. Der er placeret 3 madaffaldsbeholdere langs festhuset.

Hvis du mod forventning ikke skulle have modtaget en spand, kan du besvare denne mail.

Nye poser kan hentes på genbrugspladsen.

Har du en madaffaldsspand i overskud du vil af med, beder kommunen dig aflevere denne på genbrugspladsen, så andre kan få glæde af den.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Så kan vi snart slå portene op for en ny sæson i Sano.

Vi glæder os til endnu en sommer med godt samvær og forhåbentligt en masse godt vejr.

I denne mail finder i invitation til flag op, ny renovationsordning i Tårnby, samt referat fra bestyrelsesmødet i februar.

Invitation til Flag op:

Vi starter tradition tro med flag op søndag 2/4-2023 kl 08:00. Vi synger flaget op og bagefter vil Ulla byde på rundstykker og kaffe i festhuset.

Ny renovationsordning:

Vi bliver i år også omfattet af den nye renovationsordning, der betyder at vi skal til at sortere endnu mere og får ekstra spande til de nye fraktioner både i kolonihaverne og på festpladsen.

Da vi er så heldige at ligge lige ved siden af en genbrugsstation,  har vi fået lov til at minimere i antallet af spande på festpladsen, så vi ikke drukner i dem og kan bruge festpladsen til leg, loppemarkeder og andre sjove ting.

Vi vil derfor opfordre jer alle til bruge genbrugsstationen på Vægtergangen så meget som overhovedet muligt, for at undgå overfyldte spande på festpladsen.

Vi kan komme af med alle fraktioner på genbrugsstationen på nær madaffald, restaffald og farligt affald (kun Kristinehøj). Vi kan desværre ikke øge tømningsfrekvensen udover det der allerede er fastsat af kommunen.

De nye spande og miljøskabet bliver leveret i uge 13-15.

Vi har i den anledning udnævnt Erik Ebert til at være affaldsansvarlig. Erik kan i træffe i kontortiden på udvalgte dage, de andre dage tager vi andre imod besked til ham eller er behjælpelige med at løse jeres forespørgsel. I er som altid velkommen til at skrive til hfsano@hfsano.dk med jeres affaldsspørgsmål.

I kan læse mere om den nye ordning i det vedhæftede infobrev.

Infobrev til haveejer.pdf

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Så træder den nye parkeringsrestriktion i kraft nu på onsdag 1. marts.

Her kan i se hvilke veje der er restriktioner på: Kastrup (taarnby.dk)

Parkeringsgruppen arbejder stadig på, at få forskellige instanser i tale, bl.a. er vi i dialog med kolonihaveforbundet der er gået ind i sagen om, at vi som kolonister også skal kunne købe en p-tilladelse.

Der arbejdes også på at sende en klage til Tårnby Kommune, hvor underskriftindsamlingen også vil blive overdraget, men der skal have mange flere underskrifter til, så hvis du ikke allerede har skrevet under, så gå ind på linket og skriv under og bed din familie og venner om også at skrive under:

Beboerlicenser til kolonihaveejere – Skrivunder.net

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

H/F Sanos ordinære generalforsamling vil blive afholdt torsdag 27. april 2023 kl. 18:30 i Skottegårdsskolens teatersal, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts 2023.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

Nedenstående mail er lige tikket ind i mailboxen, og dette er desværre ikke den eneste mail vi har modtaget vedr. medlemmer af Sano der benytter sig af vores naboers affaldsbeholdere.

Alle medlemmer bør være bekendt med, at affald i vinterperioden skal bortskaffes på folkeregisteradressen. I tilfælde den information skulle være smuttet, så lad det hermed være slået fast.

Det ville være meget kedeligt for os alle i Sano at modtage lignende beskeder i fremtiden, så vi håber inderligt at denne praksis slutter øjeblikkeligt.

Du kan læse mere om reglerne ved at bortskaffe affald på andres grund her:
https://www.bolius.dk/maa-andre-smide-affald-i-din-skraldespand-94431

Hvis du har spørgsmål til affald og affaldssortering, er du velkommen til at skrive til os.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano
______________________________________________________

Kære bestyrelse i HF Sano

Bestyrelsen i boligforeningen Televang er af flere beboere blevet gjort opmærksom på, at haveejere i HF Sano benytter affaldsbeholderne opstillet ved Nordmarksvej 20 til at bortskaffe privat affald.

Vi vil gøre opmærksom på, at dette ikke er lovligt, da affaldsbeholderne står på en privat matrikel tilhørende boligforeningen Televang og at det er boligforeningen, der skal dække de øgede omkostninger til affaldstømningen.
Vi vil derfor bede jer om at bede haveejerne om at tage affaldet med sig hjem og bortskaffe det på egen matrikel.

Vi imødeser jeres svar.

Med venlig hilsen

Affalds ansvarlig
PAB afd. 9, bestyrelse
Televænget 30, kld.
2770 Kastrup

~

Kære alle i Sano

P-Zone styregruppen med deltagere fra H/F Sano, H/F Ringen og H/F Kirkevangen har, som nogle allerede har set på Facebook, inviteret jer alle til at deltage i et event på Tårnby Rådhus nu på tirsdag 29/11 kl 17:30. Der håber vi at komme i dialog med kommunalbestyrelsen, pressen og andre interesserede.

Vi har brug for at i alle møder op på rådhuset for at støtte op om vores utilfredshed med at vi ikke er blevet betænkt med en beboerlicens i den nye P-Zone, jo flere jo bedre.

Der er sørget for kaffe, kage, pølsehorn, ”p-bøder ”og andre tiltag.

Kommunalbestyrelsen var derudover inviteret til dialogkaffe på søndag, de var desværre forhindrede grundet andre aktiviteter, så det er aflyst.

Vel mødt

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Vi er i fuld sving med at få Tårnby Kommune til at give os p-licens på lige fod med vores naboer – du kan bakke op ved at underskrive.
Du må meget gerne dele, så vi kan få al den støtte der er mulig. Vi samler alle underskrifter og bringer dem til borgmesteren på et tidspunkt når vi kan få en aftale med ham.

Beboerlicenser til kolonihaveejere i Tårnby kommune – Skrivunder.net

Vedhæftet er det klagebrev der i går blev sendt til kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget, teknik- og miljøudvalget samt lokalpressen og TV Lorry.

Klage til Tårnby Kommune_ beboerlicenser til haveejere.pdf

På styregruppens vegne

~

Kære alle

Der er sket en fejl i opkrævningen af haveleje og alle er blevet opkrævet forkert i november måned.

BS er kontaktet og har slettet opkrævningen igen, og i skal dermed ikke gøre yderligere. For dem der får tilsendt girokort, så skal i bare lade være med at betale.

Vi beklager ulejligheden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Vi fandt i foråret ud af at kloakken på efterårsstien (ulige numre) havde skader der krævede at dele af den skulle graves op og repareres de steder, hvor der er lunker.

Der har været lidt datoer frem og tilbage, der har svinget mellem efterår 2022 og forår 2023, hvor det var forår vi til sidst regnede med det blev.

Det har nu vist sig at Harms har fået et hul i deres kalender, og kan komme allerede nu på torsdag 27. oktober og starte udbedringen. Dette har vi takket ja til.

Det forventes at arbejdet tager 1 uge. Der vil i den forbindelse være moderat trafik af arbejdskøretøjer udenfor Efterårsstien der kan give ulejlighed, vi håber på alles forståelse.

Vi har ekstraordinært forlænget åbningstiden for fællestoiletterne, så havejerne på Efterårsstien (ulige numre) og alle os andre kan benytte dem indtil arbejdet på kloakken, er færdiggjort.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Traditionen tro følger åbning og lukning af toiletterne sommer- og vintertid.

Sidste dag for at kunne benytte fællestoiletterne er derfor søndag 31/10-2022.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Preben Frisk Jensen har taget initiativ til at starte en arbejdsgruppe op, der vil undersøge og skabe opmærksomhed vedr. de nye p zoner, der jo rammer os kolonihaveejere urimeligt hårdt.

Jeg har tilladt mig at invitere forpersonerne fra Kirkevangen og Ringen og opfordret dem til at videresende invitationen til deres medlemmer. Porten på Vægtergangen vil derfor stå åben i tidsrummet 12:30- 15:30 på søndag. I bedes derfor ikke lukke porten.

Her er teksten fra indkaldelsen på Facebook:

Parkeringssituation – møde i fælleshuset – søndag 16 oktober 2022 – kl 13-15.

Kære alle, det virker enormt vigtigt at vi reagerer hurtigst muligt, og at alle byder ind med kontakter, støtte, faglig viden, politisk støtte og påvirkning.

Jeg løfter ikke “kampen” alene, men ser mig selv som initiativ tager til at samle en gruppe der kan. Linda Brorson kommer og byder ind om den indledende kamp bl.a i pressen og ved fremmøde på rådhuset.

Jeg vil holde et oplæg vedr. de kommende regler og deres betydning for kolonihaveejere.

Jeg vil ridse muligheder/umuligheder op for parkering, som jeg ser dem efter de nye regler.

Jeg vil ridse muligheder op for at påvirke beslutningen, som jeg ser dem.

Jeg håber, at vi kan stifte en arbejdsgruppe som:

– kan indsamle yderligere information om lovgivning, forvaltningsret, klage/anke , praksis andre steder.

– kan samle andre “ramte” og støtter (personer, virksomheder og politikere) – skal vi lave underskriftsindsamling?

– kan hjælpe med evt Presse.

Så hele paletten er åben, men resultatet kræver at du giver en hånd og tager ansvar

Kan man ikke deltage denne dag, men gerne vil være med så skriv en kommentar i opslaget på facebook eller alternativt send en mail til hfsano@hfsano.dk

Vi ses på søndag.

~

Kære alle

Det er desværre triste nyheder jeg overbringer, idet Tårnby Kommunes kommunalbestyrelse i går vedtog parkeringsordnen uden at betænkte kolonihave ejere med en beboerlicens.

Jeg og formanden for Ringen, Marianne Heuser Jensen, deltog som tilhørere til kommunalbestyrelsesmødet og benyttede os begge af spørgetiden, og talte vores sag, og håber vi har givet stof til eftertanke. Borgmesteren kunne dog oplyse at hvis der skulle ændres i det vedtagne forslag, skulle det behandles på et nyt kommunalbestyrelsesmøde.

Vi blev efter mødet passet op af formanden for SF Tårnby/Dragør der gerne ville hjælpe os med at bringe sagen videre, og ville undersøge om der kunne ligge noget juridisk der kunne hjælpe os med at få beboerlicens. Han kunne selvfølgelig ikke love noget, men vi krydser alt hvad vi kan.

Så snart der er nyt i sagen, hører i selvfølgelig mere

Med venlig hilsen

Linda Brorson

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Hermed følger datoer for sidste mulighed for tømning af affald:

Metal: 26/09-2022

Plast: 30-09-2022

Pap: 29/09-2022

Papir: 05/10-2022

Restaffald: 05/10-2022

Herefter vil containerne blive aflåst og der henvises til genbrugsstationen og egen restaffaldsbeholder på bopælsadressen.

Ved en fejl blev papircontaineren aflåst før tid, da Tårnby kommune havde givet forkerte oplysninger, containeren er derfor genåbnet og kan bruges igen.

~

Hej Sano’er

Så er det tid til sidste havemøde den 29/9.

Der kommer en gartner og fortæller om beskæring af frugttræer.

Husk at komme med spørgsmål på forhånd. De kan stilles i opslaget på Facebook eller smides i postkassen ved have 76.

Vi mødes i festhuset fra 17:00 til 19:00.

Hilsen Havegruppen

~

Kære alle

Så faldt den nye dato for loppemarked på plads og det bliver søndag 11/09-2022 10:00-16:00

Vel mødt

~

Kære Sano’er

Så skal det tredje havemøde afholdes.

Vi mødes den 30/8 , kl 17,00 i festhuset, og skal rundt og se nogle haver. Det hele slutter kl 19,00.

Mvh
Mai -Britt have 20, Jette have 13,Birthe have 11,Charlotte have 30, Annie have 42, Mette have 75, og Dorte have 10.

~

Kære alle

Dette års præmiehaver i H/F Sano er:

Have 48

Have 64

Have 126

Have 145

Det er en flot indsats i har gjort der forskønner vores lille forening. Endnu engang stort tillykke til jer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære Tårnby Kommune

Vedhæftet er høringssvar vedr. udvidelse af parkeringszone Kastrup

Høringssvar-Pzoner 05082022.pdf

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

Som de fleste nok er bekendt med, så ville Tårnby kommune i 2021 indføre parkeringszoner, hvilket senere blev trukket tilbage grundet de ikke kunne indføre p licenser på private fællesveje.
Nu er forslaget blevet revideret og behandlet i det økonomiske udvalg og sendt til høring med frist 5. august 2022. Vi usikre på om alle har modtaget dette høringsbrev, hvis de ikke har folkeregisteradresse i kommunen, hvorfor vi har vedhæftet det høringsbrev vi i Sano har fået.
Som noget nyt har det økonomiske udvalg indstillet at beboerlicens for Gl. lystbådehavn skal ophøre, hvorfor vi ikke kan påberåbe os lighedsgrundsætningen med dem.
Vi har som bestyrelse udfærdiget et nyt høringssvar, hvor vi forholder os til at vi også vil have mulighed for at købe en beboerlicens.
Hvis du har feedback til vores høringssvar, vil vi gerne modtage det senest fredag 29/09-2022.
Vi vil samtidig opfordre alle medlemmer til at afgive et høringssvar. Fokus kunne være de problemer en manglende p plads vil betyde for jer samt hvad det økonomisk vil betyde for jer ikke at have en beboerlicens.
Har du brug for hjælp til at skrive et høringssvar, brug for hjælp at sende dit høringssvar etc, så kontakt bestyrelsen hurtigst muligt, så vil vi stille os til rådighed.
Hvis i er, eller kender en journalist der kan hjælpe os med at skabe opmærksomhed på problemet eller er/kender en advokat der kunne have lyst til at rådgive os i vores høringssvar, så hører vi også meget gerne fra jer.
Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Hej alle haveglade Sanoer

Tak for en hyggelig haveaften den 28. juni 2022, hvor vi besøgte haver og snakkede om løst og fast vedrørende vore haver.

Næste haveaften er den 19. juli 2022, kl. 17:00-19:00 i festhuset, og der vil vi igen besøge haver, og efterfølgende håber vi, at I har nogle gode forslag til hvilke emner, vi fremover skal beskæftige os med.

Det kunne f.eks. være fremstilling af æblemost, beskæring af buske og træer, ideer til sent blomstrende stauder og buske etc.

Mød glad og gerne op – alle er velkomne.

Med venlig hilsen
Jette, have 13
Birthe, have 11
Annie, have 42
Mai-Britt, have 20
Charlotte, have 30
Dorte, have 10
Mette, have 75

~

Kære alle

Så blev den hjertestarter vi besluttede vi ville have på sidste generalforsamling, sat op.

Den sidder under halvtaget ved toiletterne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle

Her kommer nogle vigtige datoer i Sano, så sæt kryds i kalenderen.

28. marts – 01. april
(kan komme i løbet af hele uge 13)
Container stilles op, der må derfor ikke parkeres på festpladsen i den uge
1. april kl. 08:00 Toiletter åbner
1. april kl. 12:00-17:00 Marketenderen åbner
3. april kl. 08:00 Flag op*
3. april kl. 11:00-11:30 Kontoret åbner
3. april kl. 12:00-15:00 Døde duer starter op
26. april kl. 19:00 Generalforsamling*
1. maj kl. 12:00-15:00 Børnemaledag* (Kørsel på hovedsti frabedes i tidsrummet)
7. og 8. maj kl. 10:00-16:00 Loppemarked*
30. juli Sommerfest og børnefest*
27. og 28. august kl. 10:00-16:00 Loppemarked*
25. september kl. 16:00 Flag ned*

*Der vil komme særskilte invitationer eller opslag for de enkelte arrangementer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

Vi har pr. 1 april 2022 fået en ny marketender.

Martin Bigum overtager resten af Sashas kontrakt der udløber 31/12-2023. Martin har skrevet en præsentation af sig selv, som er vedhæftet mailen.

Vi håber i vil tage godt imod Martin og slå et smut forbi marketenderiet og hilse på ham. Martin har mange gode ideer til driften, og vil også gerne høre jeres forslag, så det bliver ”vores” marketender.

Sasha har også skrevet en hilsen til jer alle

Kære alle i Sano.

Tusind tak for 3 gode år. 

Tak for alle vores gode sludre og tak for alle grin og smil.

Købmand var ikke lige den titel, jeg havde regnet at få, men købmand blev jeg og blev meget glad for titlen.

At se de mange børn komme ind med deres forældre/bedsteforældre til at de selv meget stolte kunne komme op og købe is eller blande slik. Også dem vil jeg altid huske med et smil på læben.

Nu er det tid til, at mine børn og jeg skal videre ud i den store verden, så derfor vil jeg give min “købmandstitel” videre til Martin, som jeg håber I vil tage lige så godt imod, som I har gjort med os.  

De varmeste solskinshilsner fra Sasha og de små

~

Tak til Sasha for den tid du har drevet marketenderiet, vi ønsker dig og din familie al muligt held og lykke i fremtiden.

~

~

Der vil til generalforsamlingen i 2023 være afstemning om den fortsatte interesse for en marketender i Sano.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

~

Kære alle i Sano

Her følger status på kloak samt toilet- og kloakguide.

Lad os alle bakke op om, at passe på vores kloakker og pumper, tænker vi vil hellere bruge 100.000 kr på bedre ting.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen H/F Sano

2021 10.11 Toilet- og kloakguide til beboere og gæster i HF Sano – Info fra bestyrelsen – oktober 2021

~

Kære Sano beboere

Herunder er  foreningens høringssvar til Tårnby Kommune plan 150.

Høringsvar til Tårnby Komunne.pdf

Følgende link kan bruges til at indsende kommentarer/forslag  til Tårnby kommunes høring plan 150.

https://minside.borger.dk/post?function=inbox&mailboxid=20772&subjectid=40073

Venlig hilsen Bestyrelsen

~

Kære Sano beboere

Vi havde i går service på vores pumpebrønde. Der var som sædvanligt store problemer. Der var igen klude i pumperne.  Denne gang ikke kun i den sydlige halvdel af foreningen, men også på festpladsen. Det  ser ud til at være vådservietter, der især bruges til babynumser.

Vi skal endnu engang gøre opmærksom på, at toilettet kun må bruges til almindeligt toiletpapir, pis og lort. Vi gør opmærksom på, at dette ikke kan fortsætte.  Vi er snart nødt til minimum at fordoble opsparingen til kloakvedligeholdelse. I 2021 var der underskud på opsparingskontoen på grund af nogle få totalt hensynsløse medlemmer.

Venlig hilsen Bestyrelsen og kloakudvalget

~

Byggestop i kolonhaveforeningerne Sano, Ringen, Kirkevangen, Kongevang, Blommehaven, Selandia, Nordre Vang, Rågårdskær og Sønderbro

Til Bestyrelserne i kolonhaveforeningerne Sano, Ringen, Kirkevangen, Kongevang, Blommehaven, Selandia, Nordre Vang, Rågårdskær og Sønderbro.

Kolonihaveteamet har modtaget en række henvendelser vedrørende byggeri og byggestop i ovennævnte kolonihaveområder og besvaret disse individuelt.

For at I og Jeres medlemmer kan være bedst muligt underrettet har Kolonihaveteamet udarbejdet en skrivelse om emnet som er vedhæftet.

Venlig hilsen Kolonihaveteamet

TÅRNBY KOMMUNE

Plan, Byg og Miljø

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Orienteringsskrivelse vedrørende byggestop vedlagt som pdf:

byggestop.pdf

~

Kære Sano beboere

Tårnby Kommune er i fuld gang med ny lokalplan 150 for samtlige kolonihaver i kommunen. Vi er nu i høringsperioden. Den fulde lokalplan kan ses på Tårnby Kommunes hjemmeside. https://www.taarnby.dk/politik/horinger-og-aktindsigt/horinger-og-afgorelser/aktuelle/forslag-til-lokalplan-150-kolonihaveomrader-og-kommuneplantillaeg-23/. Hvis der er medlemmer, som ønsker at kommentere planen, bedes de sende bestyrelsen en mail senest fredag 9. april kl. 13. Indkomne kommentarer vil blive medtaget på bestyrelsesmøde mandag 13. april.

 Venlig hilsen Bestyrelsen og konsulent Jens Gregersen

~

Kære Sano beboere 

Tårnby Kommune har lavet et forslag til ny lokalplan for haveforeninger i Tårnby Kommune.

Den fulde plan kan hentes på kommunens hjemmeside.

Bestyrelsen har sammen med Jens Gregersen som konsulent afholdt møde om den nye plan. Vores kommentarer, som er sendt til kommunen, vedlægges her i kopi som pdf-fil.

Vi følger sagen løbende, og hvis der sker noget nyt, vil vi informere medlemmerne.

 Venlig hilsen

Bestyrelsen og Jens Gregersen

Lokalplan 2021_01.pdf

~

Herunder indlæg fra avisen »2770 Tårnby« uge 44-45 vedr. deklarationer og brandkrav for kolonihaverne i Tårnby kommune.

~

Hvis vi gerne vil have pindsvin i vores haver skal vi passe på dem. I Sverige har man opdaget, at fund af tusindvis af døde pindsvin skyldes robotplæneklippere.I vores forening må robotplæneklippere ikke bruges mellem kl. 20.oo og kl. 8.oo. Hvis man bruger dem i dagtimerne, bør man holde øje med pindsvin.Vi anbefaler endvidere ikke at bruge sneglegift. Der er fundet døde pindsvin i foreningen. Dette kan skyldes brug af sneglegift. Husk at vores pindsvin æder snegle.